Formålet med ordningen om tilskud til skovrejsning er at fremme privat skovrejsning. Skovrejsning tilgodeser bl.a. træproduktion, friluftsliv, natur og miljøbeskyttelse (som f.eks. grundvand). Regering og Folketing ønsker, at det danske skovareal fordobles inden for de kommende 100 år.
Målet er at der årligt rejses ca. 5.000 ha. heraf 2.000 - 2.500 ha. af private.
Hvem kan få tilskud og hvad gives der tilskud til? http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Privat/Tilskud_til_privatskove/Skovrejsning/ og Planter
For at kunne få tilskud skal man være privat ejer af landbrugsjord. Privat ejer kan både være en person og et selskab, en fond, en forening eller lignende. Hvis et landbrugsareal ejes af flere personer, et selskab eller en fond m.v. skal der overfor Skov & Naturstyrelsen udpeges en person som kan godtgøre at have afgørende indflydelse på driften af det pågældende areal.
Offentlige myndigheder, menighedsråd, præsteembeder, koncessionerede selskaber samt selskaber der modtager driftstilskud fra det offentlige, kan ikke modtage tilskud via denne ordning.
Tilskud til at anlægge skov på landbrugsjord gives til:
-
Plantning af løv- eller nåletræsbevoksninger, og til at etablere løvskovbryn
-
Pleje af kulturer
-
Etablering af hegn
-
Kompensation for tabt indkomst i 10 år i skovrejsningsområder
-
Lokalitetskortlægning og/eller arealfastsættelse
Der ydes ikke tilskud til beplantninger under 2 ha., og der ydes ikke tilskud til arealer, hvor tilplantning er påbegyndt, og til beplantninger som man er forpligtet af det offentlige til at anlægge. Der ydes heller ikke tilskud til arealer med prydvækster, juletræer, pyntegrønt eller energiskov. |